BAG APTUM INK.

 

Aptum Ink. er hurtigt overskuet, når det gælder medarbejdersiden, for virksomheden består helt enkelt blot af mig, Vibeke Lund Arkil.


Jeg er oprindeligt uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole, men har siden sluthalvfemserne primært arbejdet med PR, kommunikation – og websites.

Jeg har blandt andet arbejdet som webredaktør hos Ericsson Danmark, projektleder hos Berlingske Online og som PR- og informationschef for B&O i Struer.

Som senior kommunikationsrådgiver i et mindre PR-bureau fik jeg muligheden for at arbejde med flere forskellige typer af kunder, virksomheder og ikke mindst opgaver. Det gav mig lysten til at starte min egen selvstændige virksomhed.

I Aptum Ink. hjælper jeg mange forskellige kunder, både store og små med vidt forskellige opgaver. Her er alt fra iværksætteren, som har brug for en hånd til at opnå lidt presseomtale, over den mindre virksomhed, som ikke har tid til at opdatere sin hjemmeside – til virksomheder, der gerne vil arbejde mere strategisk og målrettet med deres kommunikation.

Herudover har jeg en akademiuddannelse i international projektledelse og er IPMA niveau-D certificeret af Dansk Projektledelse.


 

 

 


Om AptumBag Aptum InkPR og pressekontaktWeb og hjemmesideArtikler og teksterKommunikationsrådgivningKrisehåndteringReferencerBlogKontaktDigital Dreams ApS | imagine.cms