KOMMUNIKATIONSRÅDGIVNING OG STRATEGI

 

Kommunikation er, lige som forretningsudvikling og økonomistyring, et strategisk redskab til, at du kan nå dine mål.

 


Ved at arbejde strategisk med din kommunikation, opstille mål og succeskriterier, og ved at planlægge din PR-indsats på længere sigt, kan kommunikationen i langt højere grad bidrage til, at du når dine forretningsmål.

At opnå et godt omdømme og en solid kendskabsgrad kræver et langsigtet og vedholdende arbejde med kommunikationen. Det gælder både i håndteringen af presseomtale og på de interne linjer.


MEDARBEJDERNE ER DIT STÆRKESTE VÆRKTØJ
Alt for ofte undervurderer virksomheder det interne kommunikationsbehov. Som ledelse har man en tendens til at tro, at når man har kommunikeret en beslutning til de nærmeste mellemledere, så er det alment kendt i organisationen. Men når medarbejderne oplever, at de kan læse om for eksempel en ny strategi eller effektiviseringer i pressen, uden at være blevet informeret af ledelsen, skaber det usikkerhed. Er der fyringer i luften, skal vi nu til at lave noget helt andet? Hvorfor får vi aldrig noget at vide?

Usikkerhed er en fabelagtig grobund for sladder og rygter – sladder og rygter, der virker som gift for både din virksomhed og medarbejdernes effektivitet.

Dine medarbejdere er dine bedste ambassadører, både når du har brug for at rekruttere, og når du gerne vil styrke din virksomheds omdømme. Ved at arbejde strategisk og bevidst med din interne kommunikation kan du sikre, at dine medarbejdere er velinformerede og ved, hvor virksomheden er på vej hen.

 

Om AptumBag Aptum InkPR og pressekontaktWeb og hjemmesideArtikler og teksterKommunikationsrådgivningKrisehåndteringReferencerBlogKontaktDigital Dreams ApS | imagine.cms